Er strategisk kommunikation ‘bare’, når noget har en effekt, eller skal der være en strategisk tanke bag? Dette indlæg taler for det sidste – selv om pludseligt opståede muligheder selvfølgelig kan bruges strategisk. Men lad os bruge prædikaterne på rette tid og sted, så de ikke mister betydning.

Når man taler om ’Window of opportunity’, mener man et mulighedsrum, der opstår, og som kan udnyttes – og som forvinder igen, uanset om man har benyttet sig af det eller ej. På politikerdansk har Hans Engell i bogen ’På Slotsholmen’ formuleret det således:

”Muligheder udnyttes eller forspildes. De hober sig ikke op.” 

Det lyder instinktivt fornuftigt, så hvorfor nævne det her? Fordi det leder til et interessant spørgsmål, når man, som jeg, beskæftiger sig med kampen i informationsdomænet og det, som i Nato-regi er benævnt StratCom (Strategic Communication). Spørgsmålet er, om en mulighed, der udnyttes, kan være strategisk, eller om den ’bare’ er en mulighed, der udnyttes.

Denne diskussion havde jeg for nylig i forbindelse med undervisning for en flok officerer foranlediget af mine eksempler på, hvad der kunne ses som udtryk for strategisk tænkt kommunikation, og hvad der måske ’blot’ var udnyttelse af en god fotomulighed. Der var ikke enighed; det var heller ikke målet, ligesom dette indlæg heller ikke skal ses som en konklusion med to streger under, men som et synspunkt, der tåler at blive udfordret. 

Lad os først sætte rammen for Nato StratCom. Natos MC-policy 0628 definerer StratCom således: 

“StratCom, in the context of the NATO military, is the integration of communication capabilities and information staff function with other military activities in order to understand and shape the Information Environment, in support of NATO aims and objectives.”

Natos StratCom-aktiviteter skal altså hjælpe med at præge informationsmiljøet til støtte for Natos mål og målsætninger. Overføres denne forståelse til en statsaktør, gælder det selvsagt pågældende stats mål og målsætninger. 

Konkret blev diskussionen affødt af nedenstående motiv, som mange nok husker fra medierne:

Skærmprint fra: https://www.regeringen.dk/nyheder/statsministeren-hilser-paa-f16-fly.

Fotoet viser statsministeren, der vinker til et F16-fly i forbindelse med et besøg i Baltikum. Billedet, der er taget af fotograf Mads Claus Rasmussen, er øjensynligt blevet til, fordi motivet opstod; da et af de to F16-fly, der eskorterede statsministerens Hercules, passerede bagenden af flyet.[1] 

Når jeg – igen og igen – vælger at bruge billedet som eksempel og spørger, om det er udtryk for StratCom, selv om jeg mener, at det ikke er, skyldes det, at jeg flere gange har mødt opfattelsen af, at det er. 

Dette er på ingen måde en kritik; tværtimod mener jeg faktisk, at det er i statsministerens interesse at se det som et stærkt foreviget øjeblik frem for udtryk for en strategisk kommunikativ handling.

Dette udelukker selvfølgelig ikke, at en situation, der opstår, kan bruges i strategisk øjemed – eller at den kan have en strategisk effekt.

Skal man se på den mediedækning, som billedet forårsagede, virker det da også til, at billedet alene var med til at øge eksponeringen af statsministerens besøg i Baltikum. Så det havde en effekt ud over de sædvanlige fanlikes på Twitter og Facebook. Hvordan denne effekt så skal kategoriseres, er så et andet spørgsmål.

Lad mig gerne slå fast: Det er et stjernegodt foto, og var jeg presserådgiver for statsministeren – eller i Flyvevåbnet – ville jeg bruge det i vildskab. På julekort, musemåtter og kaffekopper. Det sælger både Flyvevåbnet og statsministeren godt. Men jeg vil være varsom med at (over)analysere det ind i en større fortælling, i et strategisk narrativ for dansk anvendelse af Forsvaret eller – i dette tilfælde – Flyvevåbnet i Baltikum. 

Derimod har jeg ikke forbehold over for at give Putins feriebilleder fra i sommer prædikatet ’StratCom’ eller strategisk tænkt kommunikation. Billederne, som blev offentliggjort af Kreml i august, er da også blevet genstand for analyse – og måske overanalyse, som når den russiske præsidents valg af hat vurderes til at kunne indikere ”tegn på en fremstrakt hånd til USA og vesten”, som det lyder i en artikel i Jyllands-Posten.[2] En mere jordnær udlægning, som jeg hellere køber ind på, kæder den neddæmpede stil sammen med de økonomiske reformer, som styret i Kreml ved både er nødvendige og upopulære. Derfor var sommeren 2018 ikke tiden til ekstravagance eller dykning efter antikke skatte.

Foto taget fra: http://kremlin.ru/events/president/news/58388/photos/55163.

Diskussionen om, hvornår noget er StratCom eller ej, kan minde lidt om den, der opstår, når man taler om propaganda. Hvornår kommunikerer en stat legitimt sine synspunkter og værdier, og hvornår propaganderer den? Grænserne kan være hårfine. Den anerkendte britiske Ruslandkender Dr. Mark Galeotti skriver i et indlæg[3] kritisk om, hvordan den russiske børneserie ’Mascha og bjørnen’ i en artikel i Times[4] bliver udlagt som russisk soft propaganda. Han argumenterer for, at det bliver for meget, hvis alt skal gøres til et hybridt våben – som når små animationsfigurer får en militærkasket på. Han skriver:

“Well, actually it is pretty damn far fetched to see Putin in a little girl who cries when she doesn’t get what she wants and gets her pig to dress up like a baby.”

I Galeottis indlæg er en af pointerne, at det devaluerer propaganda som begreb, hvis alt bliver analyseret i et propagandistisk perspektiv. Ligesom når hybridkrigstermen i al sin fortærskethed medfører, at almindelig interaktion, udveksling og diplomati potentielt bliver krigsliggjort. 

Min egen pointe med alle disse mange ord skal være: Muligheder kan udnyttes eller forspildes; og de kan have en potentielt strategisk effekt; men det gør dem ikke nødvendigvis til en strategisk [kommunikativ] handling; medmindre de taler ind i eller bliver brugt til at tale ind i en større sammenhæng, i et narrativ eller overordnet messaging. Benævner vi alt, der ser godt ud eller virker godt kommunikativt, som StratCom, devaluerer vi også dette begreb – og så bliver det ligegyldigt.

Noter

[1] https://www.bt.dk/politik/lars-loekke-delte-vild-video-af-sig-selv-her-er-historien-bag.

[2] https://jyllands-posten.dk/international/ECE10833660/putin-skifter-image-fra-bjoernedraeber-til-naturcowboy.

[3] https://inmoscowsshadows.wordpress.com/2018/11/17/masha-and-the-bear-are-not-coming-to-invade-your-homeland.

[4] https://www.thetimes.co.uk/edition/news/childrens-show-is-propaganda-for-putin-say-critics-j9wxcvslm.

Publiceret på LinkedIn 6. december 2018 på adressen: https://www.linkedin.com/pulse/strategiske-budskaber-i-mulighedens-vindue-jeanette-serritzlev.