KOGNITIV ROBUSTHED: Kognitiv robusthed handler om graden af psykologisk modstandskraft over for påvirkning fra f.eks. fremmede magter. Forskellige lande har forskellige tilgange til at ruste befolkning som helhed og væbnet personel, men det er ikke uden udfordringer og dilemmaer.
I Reserven 03/2021 har Jeanette Serritzlev bidraget med en artikel om psykologisk modstandskraft. Artiklen kan læses i fuld længde her (side 11-12). Nedenstående er uddrag.
***
I krig bruges påvirkningsaktiviteter til at nedbryde modstanderens kampmoral. Det gjaldt for Djengis Khan, da han hærgede over stepperne. Det gjaldt under anden verdenskrig. Det gælder også den dag i dag. Men hvad gør man i Forsvaret for at beskytte egne styrkers kognitive robusthed mod påvirkning af soldaterne, når denne ikke kun finder sted i fjerne missioner, men også på hjemlig grund?
***
”It’s too late to stop QAnon with fact checks and account bans,” som det hedder i en artikel i MIT Technology Review fra 2020, hvor den amerikanske kultekspert Steven Hassan sammenligner QAnon med en kult. Hassan har i sit arbejde med forskellige kultformer opstillet en model for indføring i sekterisk tænkning gående fra – i forsimplet udgave – selvindoktrinering, indsnævring af informationsressourcer og etablering af en frygt for det, der er uden for kulten; eller den kultiske tankegang.
Overfører man det til antivaccinekonspirationsteorier – altså ikke vaccineskepsis, men troen på, at coronavaccinen er et medicinsk eksperiment og/eller en del af plan om at udrydde dele af jordens befolkning, giver det en forståelsesramme for, hvorfor mere information fra statslige myndigheder ikke ændrer noget hos disse målgrupper. For ofte vil modstand mod vacciner være koblet sammen til mistillid over for selv samme myndigheder og medier, der alle ses som en del af en større sammensværgelse.
***
På sergentskolen lærer de kommende befalingsmænd at sørge for ’sikring 360, til alle sider, til alle tider’. Samme bevidsthed kunne med fordel anvendes for kognitiv robusthed. Ikke for at skabe en paranoid tilgang til omverdenen, men for blandt Forsvarets personel at skabe en bevidsthed om truslen og dermed give øgede muligheder for at agere i forhold til den. For reservisten betyder det, at han eller hun ikke kun skal tænke militær sikkerhed forud for og under en øvelse, men også bære denne bevidsthed – og dermed bidrage til robustheden – med sig uden for indkommanderingsperioderne. ”Kamppladsen er alle vegne,” skrev de to kinesiske officerer Qiao Liang og Wang Xiangsui i deres bog ’Unrestricted Warfare’ fra 1999. Også i hovedet på vores soldater. Derfor bør vi også som forsvar overveje, hvordan vi håndterer den udfordring.