Temanummer: Samfundssikkerhed under opbrud

Tidsskriftet Økonomi og Politik er på gaden med et temanummer om samfundssikkerhed i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, truslen mod Danmark og oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Temanummeret er kyndigt redigeret af Tobias Liebetrau og Alexander Tetzlaff fra Centre for Military Studies, Department of Political Science, University of Copenhagen og med ministerforord af Torsten Schack Pedersen.
Jeg har bidraget med en artikel om desinformation under overskriften ’Desinformation og krisekommunikation: Hvad er truslen, og hvordan kan MSSB spille en rolle?’
Artiklen forsøger at beskrive truslen særligt fra desinformation mod Danmark med udgangspunkt i offentlige efterretningsvurderinger og de eksisterende initiativer til imødegåelse og gennemgår nogle nyere eksempler på desinformationshistorier med Danmark som omdrejningspunkt. Artiklen diskuterer også, hvilken rolle ministeriet ville kunne indtage i forbindelse med krisekommunikation og imødegåelse af desinformation.
Derudover indeholder temanummeret spændende artikler af Rasmus Dahlberg, Kenneth Øhlenschlæger Buhl, Nina Blom Andersen og mange flere interessante mennesker. Du kan finde temanummeret af Økonomi og Politik her: