Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet

I Hong Kong fortsætter demonstranterne protesterne, mens man fra Beijings side fortsætter såvel den digitale kamp suppleret med militære styrker i Hong Kong. Uanset om Folkets Befrielseshær nøjes med at træne eller bliver sat ind mod demonstranterne, er de en del af kampen. For informationskamp foregår ikke kun digitalt. Den foregår i alle domæner. 

Når man kæmper, er det for at vinde, og det er med viden om, at det kan gøre ondt. Det gælder på slagmarken med artilleri og kampvogne, som det gælder i informationsdomænet. Der findes ikke ’venlige våben’. Da de to kinesiske oberster Qiao Liang & Wang Xiangsui i 1999 skrev bogen ’Unrestricted Warfare’, formulerede de det på bedste clausewitzianske vis således:

“Even if some day all the weapons have been made completely humane, a kinder war in which bloodshed may be avoided is still war. It may alter the cruel process of war, but there is no way to change the essence of war, which is one of compulsion, and therefore it cannot alter its cruel outcome, either.”

Krig er stadig krig. Det gælder også informationskrig. Den føres ikke for sjov. Desuden, men særdeles vigtigt, fordi det til tider glemmes, føres den ikke alene. Når en stat anvender information som magtinstrument, sker det ikke i et tomrum, men i en samfundsmæssig kontekst, hvor DIME[1]-spektrets øvrige elementer kan være mere eller mindre i spil. Men alle er redskaber for gennemførelse af eller forsvar for statens politiske målsætninger.

Lige nu kæmper det kinesiske regime for at overbevise flere forskellige målgrupper om, at demonstranterne i Hong Kong er af værste skuffe. Hvordan de portrætteres, afhænger af, hvem der skal overbevises. Om det er egen befolkning i Kina, ikke-demonstrerende borgere i Hong Kong eller det internationale samfund.

Demonstranterne i Hong Kong er således både beskyldt for dels at være en radikal gruppe med anstødelig adfærd, for at være sammenlignelige med ISIL – og for at være instigeret af USA. I begyndelsen af august kastede nogle demonstranter det kinesiske flag i Victoria Harbour i Hong Kong. Et flag er et stærkt symbol, og det statslige medie CCTV var ikke sen til at gøre brug af aktionen ved at tale til egne borgeres nationalfølelse og nationale stolthed: [2]

CCTV iværksætte en kampagne under sloganet ”The Five-starred Red Flag Has 1.4 Billion Flag Guards”, hvor skuespilleren Jackie Chan, der selv er fra Hong Kong, blev hentet ind til at proklamere, at han er en vogter af det kinesiske flag:[3]

På både Facebook og Twitter blev der indrykket annoncer til miskreditering af demonstranter, blandt andet nedenstående, hvor læserne stilles spørgsmålet: ”Protesters, ISIS Fighters – What’s the difference?”[4]

Denne fuldstændigt groteske påstand anvendes ikke over for et vestligt publikum, men budskabet ses i flere varianter over for et, antager jeg, hjemmepublikum, om end hverken Facebook eller Twitter officielt ikke er tilgængelige i det kinesiske hovedland (modsat Hong Kong).

Twitter var i øvrigt overraskende hurtig til at agere over for kampagnen og har pr. 20. august 2019 ændret regelsættet for annoncering:[5] “Going forward, we will not accept advertising from state-controlled news media entities. Any affected accounts will be free to continue to use Twitter to engage in public conversation, just not our advertising products.” 

På RT (Russia Today),[6] der er den russiske pendant til CCTV, bliver der ikke brugt meget tid på at tale om demonstranternes ønske om at sikre de frihedsrettigheder, som er en del af Hong Kongs særstatus. Til gengæld spekuleres der i amerikansk indblanding i protesterne.

Det sker blandt andet i dette indslag på RT America fra 14. august 2019, som er lagt ud under titlen: ”Reagan advisor: CIA behind Hong Kong protests”. Interviewpersonen præsenteres som en tidligere rådgiver under Reagan-administrationen, hvilket ser ud til at stemme, hvis min Google-søgning taler sandt:[7]

Ud over påstanden om CIA’s involvering lader interviewpersonen David Stockman også forstå, at USA har skabt et krigsapparat, der har behov for en fjende. USA kunne, siger han, efter Sovjetunionens sammenbrud have reduceret sine forsvarsudgifter betydeligt, hvis man havde demonteret Nato og trukket sig væk fra den koreanske halvø.

Frygten for udefrakommende indblanding, og i særlig grad amerikansk, er stærk hos både det russiske og kinesiske styre; og budskabet kan også nå samklang med en ikke ubetydelig del af den amerikanske befolkning. Selv om den primære målgruppe er den amerikanske befolkning, kan indslaget dermed problemfrit tilgå andre målgrupper, der ud fra forskellige bevæggrunde kan forenes i mistroen til den amerikanske centralmagt.

Informationskampen udkæmpes ikke isoleret i en osteklokke

Mit indledningsvise budskab var, at informationskamp ikke kun handler om information og ikke kun foregår digitalt. Eksemplerne til nu har været informationsprodukter, men de hverken kan eller skal ikke ses isoleret fra den samfundsmæssige kontekst, de indgår i.

Samtidig med at der meldes om flere og flere fysiske angreb på demonstranter i Hong Kong, fortsætter den dæmoniserende iscenesættelse af dem rettet mod egen befolkning. En perception af demonstranterne som voldsgale mennesker uden moral eller respekt hos den almindelige kineser kan ikke blot bidrage til en afstandtagen her og nu, men også danne grobund for forståelse, når og hvis styret i Beijing vælger at tage yderligere væbnet magt i brug.

Tidligere i august 2019 lancerede Folkets Befrielseshær (PLA) en video, der viser en hær, der er kampklar I alt fra bykamp til flybomber – og indsættelser mod civile uroligheder. Hvad sidstnævnte angår, synes det da også svært ikke at læse et budskab til de folk, der går på gaden i Hong Kong:[8]

Filmen fokuserer imidlertid ikke kun på det truende, men viser også borgere, formentlig i Hong Kong, der bakker op om folkets hær og dets disciplin, og som elsker moderlandet. Filmens afsender melder sig til slut:

Torsdag den 29. august er kinesisk militær rykket ind over grænsen til Hong Kong, efter sigende som en del af en rutinemæssig rotation. Planlagt rotation eller ej er det svært ikke også at læse som et klart budskab. Det skal nu i øvrigt ikke forstås sådan, at det kinesiske styre kan beskyldes for at forsøge at skjule sin vilje til militær magtanvendelse: Da det kinesiske forsvarsministerium i juli i år udgav et White Paper om de største trusler, som den kinesiske folkerepublik står over for, italesættes Taiwan-spørgsmålet således:[9] ”The PLA (People’s Liberation Army, red.) will resolutely defeat anyone attempting to separate Taiwan from China and safeguard national unity at all costs.”

”At all cost” betyder også ”with all means”. Hong Kong nævnes ikke separat i dokumentet, og vel er der væsentlige forskelle på Hong Kong og Taiwan, men ønsket om et forenet Kina i 100-året for den kommunistiske revolution går ikke uden om den særlige administrative region mod syd. Hvis budskabet ikke er nok, er der fysisk styrke til at følge det op, og hvis den kamp skal slås, træder den ikke i stedet for informationskampen, men supplerer den, indgår i den og påvirker den.

Sværdet er lige så lidt stærkere end pennen, som pennen er stærkere end sværdet. I doktrinens verden kan vi kategorisere og adskille domæner. På kamppladsen forenes de. Det gælder også i Hong Kongs gader.

Læs mere

Noter

[1] Statens magtinstrumenter jf. DIME: Diplomacy, Information, Military, Economy.

[2] Skærmprint fra CCTV’s Twitter-profil.

[3] https://www.youtube.com/watch?v=M7rIg49I0yI

[4] https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-and-facebook-remove-chinese-backed-disinformation-campaigns-related/561228/

[5]https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2019/advertising_policies_on_state_media.html.

[6] Læs evt. mere om RT i min artikel her: https://www.linkedin.com/pulse/hvem-kender-russia-today-jeanette-serritzlev/

[7] https://www.youtube.com/watch?v=P07gopaLKpg

[8] https://www.youtube.com/watch?v=gvilmqJa8Yg.

[9] ’China’s National Defense in the New Era’: Citat fra den officielle oversættelse: http://english.www.gov.cn/archive/whitepaper/201907/24/content_WS5d3941ddc6d08408f502283d.html.