For nylig oplevede Aros Kunstmuseum brugere på særligt Twitter, der skrev om en kommende udstilling ’Killing’, hvor museet angiveligt skulle udstille en kat i en blender. Det er selvfølgelig løgn, og museet har forsøgt at imødegå ’sagen’, inden den tog fart. Krisestyringen set fra Aros ser ud til at være lykkedes. Spørgsmålet er bare, at det overhovedet er Aros Kunstmuseum, det handler om.

En god løgn skal hvile på en grad af sandhed eller på noget, som folk gerne vil tro. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at ugens danske ‘SoMe-historie’ handler fra Aros handler om en kat i en blender.

En af de Twitter-profiler, der har været central i kattehistorien. Tweets er blevet delt i et begrænset netværk af profiler med samme karakteristika (se nedenfor).

Det trækker nemlig på referencer til ’Guldfiske-gate’, kunstudstillingen på Trapholt Kunstmuseum i 2000, hvor det var op til gæsten, om guldfisken skulle svømme videre eller blendes. En sag, som også nåede internationale medier tilbage i 2000. Der refereres også direkte til den historie i nogle af Twitter-brugernes opslag, herunder med link til BBC.1

Ligeledes giver Google-søgninger på ’Aros’ og ’Killing’ henvisninger til værket ’The Killing Machine’ udstillet på Aros i 2007, som også var et interaktivt værk, hvor de besøgende kunne vælge eller undlade at trykke på en knap. Gjorde man det, gik – sådan læste jeg mig frem til – en installation à la en elektrisk stol i gang. Altså et stykke installationskunst.

Allerede på dette tidspunkt har jeg brugt omkring to timer på at undersøge referencerne til guldfiskesagen, associationer til tidligere værker på Aros samt gennemgået de Twitter-profiler, der skriver om kattene. Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var normal medieforbruger, der bare skulle se, om der var noget interessant i nyhedsstrømmen.

Valget af katte også trækker på en nyklassiker inden for vandrehistorier på nettet; historien om ’Bonzai Kittens’, der tilbage i 2000 skabte furore. Det var, før sociale medier var blevet mainstream, men efter at e-mailen var blevet allemandseje. ’Bonzai Kitten’ blev lanceret på en hjemmeside, hvor man kunne læse, hvordan man kunne gro en kat i en glasskål.2 Selv stod jeg på modtagerlisten på flere kædemails fra mennesker indignerede over dette skrækkelige påfund, som naturligvis ikke var sandt.

Uagtet sidens falske karakter var presset fra dyreværnsorganisationer angiveligt så stærkt, at FBI måtte gå ind i sagen om hjemmesiden, der var sat i verden af studerende fra MIT.3

Den falske hjemmeside med ‘Bonzai Kitten’ er snart 20 år gammel, men på nettet lever historien videre. Skærmprint fra Google-søgning.

Men katteblendercasen handler ikke om katte. Den handler formentlig heller ikke om Aros. Det skal i hvert fald være min påstand. Det bekræftes, når man ser nærmere på de profiler, der har delt historien.4

Katteblenderprofilerne deler karakteristika

Det er selvfølgelig svært med sikkerhed at sige, hvem der står bag de pågældende Twitter-profiler, og hvad deres formål er. Men når man ser nærmere på de relativt få profiler, der har omtalt historien, er der imidlertid en række fællestræk:5

1. De er nyoprettede (januar 2019).
2. De har få følgere.
3. De er (delvist) internt forbundne.

Alle karakteristika, der passer på falske profiler uden synderlig tilknytning til Danmark eller Århus.6

En kattepine, der denne gang gik ud over Aros

Sagen har fået pæn mediedækning herhjemme, og de færreste danskerne vil formentlig ukritisk foranlediges til at tro, at historien er sand. Derfor stiller jeg mig også tvivlende over for at tro, at det er tale om ’drengestreger’ eller sure gæster, som der gisnes om i flere artikler.7

Aros har valgt at dementere historien direkte på Twitter over for de brugere, der har delt den, og de medier m.v., som den er blevet delt med. Skærmprint fra Twitter.

Jeg tror heller ikke som sådan, at det er et mål at ramme Aros. Aros er blot et dertil egnet instrument valgt til at tale ind i en overordnet historie om sædernes forfald i blandt andet Danmark, hvor man må gifte sig med heste,8 åbner statsvelsignede dyrebordeller9 og dræber raske giraffer foran skolebørn.10

Der er forskel på sure gæster, drengestreger afsendt fra teenageværelset og orkestreret desinformation. Også selvom produkterne kan ligne hinanden til forveksling. Det er ikke alle shitstorme, der skal skade den pågældende organisation. Nogle gange er organisationen blot tilfældigvis endt i orkanens øje, fordi den passer ind i et overordnet narrativ. Andre gange er det bare støj. Trolde og bots sender også teststorme ud og ser, om de kan bære. Kan de ikke, får de lov at falde; permanent, eller til de kan tages op igen.

Katten i blenderen ser ud til at blive en storm i en glas vand, men den bidrager til onlinehistorikken om Danmark, dyr og dårskab – også næste gang Danmark kommer i vælten med en dyresag.

Referencer

1http://news.bbc.co.uk/2/hi/3040891.stm.

2Kort beskrivelse med referencer kan ses her: https://www.internetmuseum.se/tidslinjen/bonsai-kitten-en-vandringssagen-pa-natet/.

3https://nypost.com/2001/02/12/furor-over-bonsai-kitten-site/.

4Egen gennemgang af Twitter-profiler, som Aros har reageret på, og deres følgere 22.-24. februar 2019.

5Egen gennemgang af Twitter-profiler, som Aros har reageret på, og deres følgere 22.-24. februar 2019.

6For meget mere om trolls og bots kan der bl.a. henvises til Nato StratCom Centre of Excellence, der løbende publicerer forskellige briefs m.v. om emnet. Se: www.stratcomcoe.org.

7Se bl.a.: https://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE11209943/nej-aros-vil-ikke-udstille-en-kattekilling-i-en-blender/.

8https://www.berlingske.dk/internationalt/i-danmark-gifter-de-sig-med-heste.

9https://www.altinget.dk/artikel/eu-enhed-russiske-medier-spreder-fake-news-om-dyresex-i-danmark.

10https://www.berlingske.dk/samfund/hvorfor-gaar-verden-amok-over-en-giraf.

Publiceret på LinkedIn 24. februar 2019 på adressen: https://www.linkedin.com/pulse/en-storm-i-blender-jeanette-serritzlev/